torsdag den 26. juli 2012

Jeg kan ikke længere kalde mig FE. elev...


Den 29/6 var min sidste dag på Flemming Efterskole. En dag som jeg nok i virkeligheden, har frygtet lige siden jeg startede for to år siden. Det er ikke en overdrivelse når jeg fortælle at det her var den værste dag i mit liv. Tanken om at jeg ikke længere ser mine bedste venner og veninder hver dag. Tanken om at jeg ikke længere kan spille på klaveret i fællessalen. Tanken om jeg ikke længere kan få den undervisning som har lært mig aller mest. Tanken om at jeg ikke længere kan se min kæreste hver dag. Tanken om at jeg ikke længere skal gå til obligatorisk gymnastik (det havde jeg aldrig troet jeg skulle sige) Tanken om at jeg skal til at planlægge min hverdag selv. Tanken om at jeg ikke længere kan kalde mig elev på Flemming Efterskole.. Det er nok den værste tanke i hele verden, og det er den eneste tanke der findes i mit hoved for tiden. Jeg synes hele tiden jeg hører musik der minder mig om hverdagen på FE. Den sidste dag var virkelig ikke ret rar. Vi måtte pakke alle vores ting ned, og vores værelset skulle tømmes for læretyggegummi og gammelt støv. Vi skulle lave vores sidste opvisning, og derefter til translokation, hvor jeg som elevrådsformand skulle holde en tale. En tale som jeg har brugt 100 år på at forberede. Jeg tror aldrig i mit liv jeg har været så nervøs, og det første jeg sagde da jeg trådte op på talerstolen var: "Hold nu op der er mange mennesker hva?!" Men heldigvis kom jeg igennem, og det gik bedre end jeg overhovedet kunne have forstillet mig.
  

Flemming Efterskole har uden tvivl gjort mig til den jeg er! Jeg er blevet så meget mere moden (tro det eller ej) Jeg har lært at være sammen med andre mennesker på en helt speciel måde. Jeg har lært at acceptere at tingene ikke altid er lige nemme at opnå. Jeg har lært at bevare overblikket. Jeg har lært at synge. Jeg har lært at stå på ski. Jeg har lært at lave fejesving, (eller noget det ligner..) Jeg har lært at sætte pris på de ting jeg har. Jeg har lært at jeg aldrig nogensinde ville kunne undværre min familie. Jeg har lært at elske, og jeg har lært at kæmpe for det jeg tror på. Jeg har lært at være mig selv. Flemming Efterskole har gjort mig klar til at komme videre i livet.

Det har jeg også lært af at gå på Flemming Efterskole:


^^ Jeg har lært at det er okay at være anderledes ^^

^^ Jeg har lært at synge ^^
^^ Jeg har lært at stole på de rigtige ^^

^^ Jeg har lært at dele seng med en anden ^^
^^ Jeg har lært at afstanden i virkeligheden ikke betyder noget ^^

^^ Jeg har lært at brune øjne er det dejligste i hele verden ^^


^^ Jeg har lært at det er vigtigt at have veninder i verdensklasse ^^


^^ Ligesom jeg har lært at det er vigtigt at have venner i verdensklasse ^^
Eller hvad du nu er... )





Ingen kommentarer:

Send en kommentar